Sommerhus med 180 graders panorama havudsigt i det populære Lønstrup. I dette sommerhus kan man få timer til at gå med at betragte det smukke sceneri lige udenfor døren; her er nemlig en fantastisk havudsigt, så langt øjet rækker. Huset er hyggeligt og praktisk indrettet med moderne og komfortable møbler og med køkken i åben forbindelse med stuen. Overalt fra stuen og køkkenet kan man se det glitrende hav, som kun ligger få hundrede meter væk. Til huset hører også en hems, hvorfra udsigten endvidere kan nydes. Beliggenheden er i et dejligt kuperet sommerhusområde tæt på stranden, og da huset ligger højt, har man ligeledes en utrolig flot havudsigt fra terrassen. Fra den sydøstvendte terrasse kan man se havet gennem de store panoramavinduer, samtidig med at man kan opholde sig i haven helt ugeneret og med gode læforhold, så man kan drikke kaffen ude, selvom vinden er lidt frisk. Bag huset går der en lille sti og en trappe op til en privat udsigtsbænk, hvor man fornemmer at kunne se hele Nordjylland.
Bemærk: Al belysning både inde og ude er med energibesparende LED pærer. Det er også tilladt at parkere ved siden af opkørslen til huset. Der er installeret 9 kWt ladestation for type 2 stik, til opladning af el-bil. Ladekabel skal selv medbringes.