Et dejligt sommerhus i sten med bl.a. spa og sauna, bygget i 2004, beliggende på en naturgrund - kun 400 m fra Nordeuropas bredeste sandstrand. Til huset hører såvel åben som overdækket terrasse med havemøbler. Indvendig er væggene beklædt med lyst træ. Herligt badeværelse med opvarmet klinkegulv, bruseniche, 2 -pers. spa og direkte adgang til husets sauna. Desuden gæstetoilet. Det moderne og veludstyrede køkken indeholder bl.a. mikrobølgeovn og opvaskemaskine. Den lyse og smagfuldt indrettede opholdsstue er udstyret med brændeovn, stereoanlæg med CD-afspiller samt TV med parabol (digital) og DVD-afspiller. Af yderligere udstyr kan gratis, trådløs internetforbindelse (computer skal medbringes), solarium, vaskemaskine og tørretumbler nævnes. Husets sovepladser fordeler sig på 3 gode soveværelser; 2 med dobbeltseng og 1 med 2 enkeltsenge. Til de mindste feriegæster findes der sandkasse og gynge på grunden. Et virkelig dejligt sommerhus i et område med gode aktivitetsmuligheder - velegnet til såvel 1 som 2 familier.