I en original vestjysk marskgård, bygget i 1871 og restaureret i 2005, finder I denne store feriebolig. Gården, der ligger i det naturskønne område ved Vadehavet, ligger i en stor have med gynger, nedgravet trampolin, vippe, og plads til boldspil samt fodboldmål, leg og udendørsaktiviteter i øvrigt. Til boligen hører en stor åben terrasse med havemøbler og grill samt en stor solgård. Indvendig er ferieboligen, der består af 3 sammenhængende lejligheder, nænsomt renoveret, dog er der lagt vægt på, at den oprindelige stil og charme er bibeholdt. Der er 5 badeværelser, alle med bruser og gulvvarme. Spa-afdeling med bruser og stor 8-pers. spa (standvand), sauna og kondirum samt adgang til vaskemaskine og tørretumbler. Separat aktivitets- og legerum med poolbord, bordfodbold og legetøj. Hver lejlighed har eget veludstyret køkken med diverse hvidevarer inkl. fryser samt TV og adgang til gratis internet (computer skal medbringes). I det ene køkken er der spiseplads til 20 personer, mikrobølgeovn, stereoanlæg med CD-afspiller, DVD-afspiller samt et klaver. Her finder I også husets brændeovn. Husets sovepladser fordeler sig på i alt 10 store værelser, alle med dobbeltseng og god skabsplads. Endvidere findes der 2 barnesenge. Huset opvarmes med jordvarme samt El-radiatorer i soverummene. Bemærk: Der findes 2 cykler ved huset (service er gæsternes eget ansvar - der garanteres ikke for cyklernes tilstand). En virkelig dejlig og rummelig feriebolig i et meget smukt og specielt naturområde kun 600 m fra Vadehavet med gode fiskemuligheder. Ballum Enge ligger lige bag Vadehavets diger, hvor I kan opleve et meget rigt fugleliv. Både forår og efterår kan I desuden være heldige at opleve et uforglemmeligt fænomen, når en million stære samles kort før solnedgang, og udfører, et drama på himlen.
Ingen udlejning til ungdomsgrupper
Beliggenhed:
Bedømmelser fra tidligere lejere:
Der er endnu ingen bedømmelser på denne feriebolig.
Men du kan se bedømmelser direkte fra udbyderens hjemmeside, ved at klikke her.