Dejlig ferielejlighed med spa, beliggende i stueetagen i 2-plans villa, bygget i 2003 og løbende renoveret, senest i 2009. Lejligheden ligger på en havegrund og der findes åben terrasse med havemøbler. Pænt badeværelse med gulvvarme, bruseniche samt 2-pers. spa. Det lyse køkken er kombineret med spise-/opholdsstuen og bl.a. udstyret med opvaskemaskine og fryser. I den hyggelige opholdsstue finder I brændeovn, stereoanlæg med CD-afspiller, DVD-afspiller og TV med parabol (digital). Lejlighedens sovepladser fordeler sig på 1 værelse med dobbeltseng samt 1 soveplads på en enkelt sovesofa i opholdsstuen. Af yderligere udstyr kan ekstra TV, vaskemaskine og tørretumbler nævnes. Til de mindste feriegæster findes der barneseng og høj barnestol samt sandkasse og gynge på grunden. Denne dejlige ferielejlighed ligger kun 500 m fra den tyske grænse, i et område med mange aktivitetsmuligheder. Lejligheden ligger lige ned til en stor sø med gode fiskemuligheder samt 200 m fra en å, hvor der ligeledes kan fiskes. Bemærk: Ferielejligheden egner sig til højst 2 personer samt og 1 barn (4-11 år) og 1 barn (0-3 år).