Beskrivelse
Dette dejlige og velindrettede sommerhus har en helt fantastisk beliggenhed i det attraktive og naturskønne ferieområde ved Bøgeskov Strand - ud til Lillebælts smukke kyststrækning. Sommerhuset ligger med en meget flot panoramaudsigt over vandet, som kan nydes såvel inde fra huset som fra terrassen. Udsigten er spetakulær da sommerhuset ligger højt og man derfor får en ekstra dimension i udsigten - en bedre placering er svær at finde i dette ferieområde.
Huset ligger blot ca. 75 m fra vandet og den meget børnevenlige sandstrand. Her kan familien bruge adskillige timer på at hygge sig i vandkanten og nyde de skønne omgivelser.
Indvendigt fremstår huset i god stand med en rigtig god planløsning i 2 plan. Huset er oplagt til f.eks. en familie med 2-3 børn eller ét par, som ønsker at holde ferie i disse fantastiske omgivelser. Husets hjerte er det dejlige åbne køkken/alrum, som er integreret i stuen. Herfra kan du nyde den fantastiske udsigt og der er direkte adgang til den skønne terrasse, som vender ud imod vandet. På den modsatte side af sommerhuset findes ligeledes en skøn terrasse, som også ligger flot placeret ud i mod åbne marker.
Indenfor 30-60 min. i bil nås diverse seværdigheder som Legoland, Givskud Zoo og Odense Zoo. Ydermere findes Madsby Legepark i Fredericia, hvor familien kan hygge sig med mange forskellige aktiviteter, og her er også mulighed for at opleve forskellige dyr.
Rygning ikke tilladt i huset.
Ingen udlejning til ungdomsgrupper