Beskrivelse
Hyggeligt og personligt sommerhus tæt på strand og golf – med ægte 70’er stemning.
Velkommen til vores personlige sommerhus på Løjt – et roligt fristed med få minutters gang fra stranden, legeplads, udendørs swimmingpool (gratis og tilgængeligt i perioden fra 15. maj til 15. september) og udsigt ud over golfbanen.
Huset er fra 1976 og nænsomt indrettet med respekt for den originale stil. Her finder du en varm og afslappet atmosfære med træ, farver og tidstro detaljer, der giver en ægte sommerhusfølelse. Stuen er indrettet med komfortabel sofa og bløde lænestole – perfekt til afslapning efter en dag ved vandet eller på Aabenraa Golfklub, som ligger lige ved siden af huset.
Køkkenet er lyst og funktionelt med spiseplads og et smukt, originalt fyrretræsbord med kakler – et naturligt samlingspunkt til morgenkaffe og lange måltider og hvor du har en fantastisk udsigt over golfbanen. Badeværelset er originalt fra husets opførelse og fremstår velholdt med fine detaljer som lyseblå klinker, træ og messing – en autentisk del af husets historie.
Huset rummer flere hyggelige sovepladser med hver deres stemning: Et roligt soveværelse med dobbeltseng og varme jordfarver og et stemningsfuldt værelse med køjesenge og farver inspireret af 70’erne. Perfekt til både par, små familier og passer særligt godt til jer, der søger ro, nærvær og ægte sommerhusstemning.
Terrassen indbyder til rolige morgener med kaffe og lange sommeraftener med grillen tændt. I huset finder du håndlavet stentøj fra vores eget lille lokale værksted. Hvis noget falder i din smag, kan det købes med hjem som et minde fra opholdet. Fra huset er der kort afstand til pool, strand, smuk natur og golfbane. Der er indkøbsmuligheder, flere attraktioner og mulige aktiviteter inde for kortere afstand.
Rygning ikke tilladt i huset.
Ingen udlejning til ungdomsgrupper