Ud til kysten på en af de små krogede gader i det tidligere fiskerleje Årsdale ligger dette ældre bindingsværkshus omgivet af en herlig lukket grund med en indbydende udestue og træterrasse i den velplejede og hyggelige have. Igennem vinduerne kan man følge havets foranderlighed og nyde en kop kaffe i det fri, når vejret er til det. Haven har sine afskærmede og ugenerede områder, når solen bare skal nydes i fred og ro.
Husets indretning er med to stuer, der ikke er ganske adskilt, men sådan at man kan spise sin frokost i den ene afdeling og sidde og slappe af i den anden del eller se TV. Køkkenet er rummeligt og af nyere dato, så alt fungerer på bedste vis og endda med god plads til at kokkerere. Huset er i to plan med to soveværelser på 1. sal og et soveværelse i stueplan. Da huset jo er bygget i en anden tid, så når loftshøjden under bjælkerne nogle steder kun op til 180 cm.
I det store fællesareal nedenfor huset finder man både en småbørnslegeplads, gode badesteder i klipperne og et antal petanquebaner. Den lille havn er om sommeren fyldt med liv - Mikkellers Burgerbar, Gorms Pizza og endda en lille sommerbar har fundet vej til havneområdet, der også byder på en sauna.
Ikke langt fra Årsdale ligger Svaneke - en prisbelønnet købstadsby med rigtig mange velholdte og velbevarede bindingsværkshuse - torvedage, bodega, spisesteder, bryghus og bolcheri kan man nemt besøge, men der er nu også andre specialbutikker i byen: glaspusteri, tøj- og isbutikker samt naturligvis et supermarked til det daglige indkøb.