Hyggeligt feriehus med blandt andet to komplette badeværelser, heraf det ene med spabad, hvor I kan forkæle jer selv efter en lang dag med udflugter og store oplevelser. Huset ligger på en dejlig, næsten lukket grund, hvor der også er mulighed for at børnene kan spille bold og lege. Da Blåbjerg Plantage grænser op til sommerhusområdet, er der heller ikke langt, hvis I vil gå en afslappende tur i de rolige omgivelser. Houstrup er et eldorado af cykel- og vandrestier, og ikke langt fra feriehuset ligger områdets store tropebadeland Seawest, som hele familien vil elske at besøge. Vesterhavets bølger ligger indenfor fornuftig køreafstand.