sommerhusportalen logo
Ferienhaus Dänemark   Danmark

Universe - Temaparken på Als


Der er mange spændende attraktioner i Sønderjylland, der blandt andet byder på mange spændende historiske og kulturelle attraktioner. Men Sønderjylland har også andet at byde på end historie og kultur. Holder du ferie i nærheden af Als i Sønderjylland bør du ikke snyde dig selv eller din familie for et besøg i Danfoss Universe. Den berømte temapark Danfoss Universe, der i dag blot hedder Universe giver nemlig unikke, fantastiske og sjove oplevelser til hele familien. Når det gælder temaparker, er Universe desuden en af de absolut største attraktioner i denne del af landet. I denne artikel kigger vi nærmere på de mange spændende og lærerige oplevelser, som du kan få i Universe.

Lad jer begejstre og overvælde i videnskabens utrolige verden

Tremaparken ”Universe” blev grundlagt tilbage i 2005 af en de helt store danske virksomheder her i landet, nemlig Danfoss. I Universe kan hele familien få store oplevelser indenfor naturvidenskabens univers. Parken kombinerer på fornemmeste vis fantastiske forlystelser med læring og videnskab. Når i besøger Universe får i derved meget mere end blot en sjov dag i en spændende temapark, i lærer nemlig også en hel masse. Universe er en temapark med oplevelser for alle, både forældre og børn i alle aldre. Derved er Universe også det perfekte udflugtsmål hvis i holder ferie i nærheden af Sønderborg og Als.

Hvad kan i opleve i Universe?

I Universe kan du opleve det nyeste, som teknologien har at byde på med Virtual Reality og film i 5d. Du kan klatre op til skyerne med Skytrail eller du kan tage en tur på Segway banen, eller køre i elbilerne - dette er blot et meget lille udpluk af alle de mange seje og lærerige attraktioner som du kan prøve. Parken udvides løbende med nye attraktioner. Udover de mange spændende attraktioner byder Universe også på action-fyldte shows, hvor videnskaben naturligvis er i centrum. Her er både shows, der henvender sig til hele familien men også shows målrettet de allermindste i familien. Ud over shows, har Universe også forskellige events henover året. Du kan se de aktuelle events på hjemmesiden for Universe.


Kombiner sommerhusferie og besøg i Universe

Der er masser af dejlige sommerhusområder på Als og de ligger alle i kystnære områder. Nyd livet i et lækkert sommerhus og oplev den smukke natur med masser af dejlige strande. Med base i et sommerhus på Als har i det perfekte udgangspunkt for at kombinere jeres sommerhusferie med et besøg i det fantastiske Universe!

Information


Adresse:
Universe
Mads Patent Vej 1
6430 Nordborg

Priser:
- Børn (0-4 år) Gratis
- Børn (5-15 år) 199 kr.
- Fra 15 år 249 kr.
(rabat ved onlinekøb)

Åbningstider:
April til oktober


Mere information:
www.universe.dk



Billeder fra Universe.dk ©