sommerhusportalen logo
Ferienhaus Dänemark   Danmark

Spar penge på elregningen

Er du ejer af et større elopvarmet sommerhus med swimmingpool eller spa og årligt bruger mere end 4000 Kwh, så skal du være obs på de nye regler omkring reduceret elafgift .

Pr. 01. februar 2019 vedtog regeringen som en del af finansloven, at der giver ejere af elopvarmede fritidsboliger ret til en reduceret elafgift på det forbrug der ligger over 4000 Kwh - en ret som ellers tidligere kun har været forbeholdt ejere af helårsboliger.

El-afgiften er i 2019 på 110,50 øre pr. Kwh (inkl. Moms), mens den nedsatte afgiftssats er på 32,37 øre . Altså en besparelse på 78,13 øre pr. Kwh. Det betyder eksempelvis at hvis du har et pool- sommerhus med et årligt el-forbrug på 20.000 Kwh, så sparer du : 20000-4000 = 16000 * ,0,78125 = 12.500 Kr.

Selv for et normalt sommerhus med et årlig forbrug på 5000 Kwh, er der penge at hente: 5000-4000 = 1000 * ,0,78125 = 781,25 Kr.

Dette nye tiltag sker da man ønsker at fremme turismen i Danmark, hvor den høje forbrugsafregninger er en af de faktorer, der begrænser udlændinges lyst til at leje danske sommerhuse i vinterhalvåret.

Tit oplever sommerhusgæsterne at skulle betale mere i forbrug end for at leje selve ferieboligen, hvor udlejernes Kwh-pris flere steder nærmer sig 3 kr. pr Kwh. Om det nye tiltag så får den ønskede effekt at udlejerne sænker deres el-sats eller om dette går direkte i udlejers lomme - må fremtiden vise.

Det skal fremgå af BBR registreret, at boligen er opvarmet med elvarme. Det kan du selv tjekke på din BBR meddelelse, som du kan finde her:

Men for dig som udlejer, skal du selv gøre dit elselskab opmærksom på at din fritidsbolig er elopvarmet.
Dette sker ikke automatisk !

Kontakt dit elselskab og bed dem registrere at din bolig er opvarmet med elvarme. I nogle tilfælde vil elselskabet kræve at du sender dem en kopi af BBR meddelelsen eller underskriver en særskilt erklæring. Ønsker du at ændringen skal ske med tilbagevirkende kraft - d.v.s. gældende pr. 01.02.2019 - så skal du have din kommune til at udstede et dokument der bekræfter at din feriebolig opfylder kravene for reduceret elafgift og fra hvilken dato dette er gældende.