Her i dette sommerhus med spabad finder I mange spændende og lækre detaljer. Med loft til kip og brændeovn centralt i huset og masser af vinduer mod den flotte natur, som omkranser huset, vil I få en hel speciel ramme om jeres næste ferie.
Husets hjerte er køkken-alrummet med højt til loftet, hvor I endvidere har et nærmest særskilt TV/sofahjørne. Som noget helt specielt finder I en næsten lukket overdækket terrasse/udestue, hvor I vil kunne forlænge de lange sommeraftener med masser af plads til samvær og hygge.
Huset er forsynet med to soveværelser og to rummelige hemse med 1,25 m i loftshøjde på højeste sted. Adgang til hemsene er med gode stiger, der kan trækkes ud. Der er to badeværelser, hvoraf det ene er med spabad, hvor I kan få løst musklerne op. Der er alt i tekniske hjælpemidler såsom vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine og varmepumpe.
Med husets korte afstand til stranden og masser af træterrasser rundt om huset vil I kunne nyde udelivet fra morgen til aften. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.