I skønne Grønhøj med rig mulighed for gåture i den skønne natur og ikke langt til badebyerne Løkken og Blokhus, hvor der er rig mulighed for indkøb, shoppeture samt café/restaurants besøg. Her får man et afbræk fra hverdagens travlhed i dette dejlige, velholdte og rummelige sommerhus.
Sommerhuset ligger for enden af en blind vej, hvor man vil opleve fred og ro ud mod den lukkede, sydvendte have med ferieboligens store, nyetablerede terrasse på cirka 100 m2 med integreret vildmarksbad. Dele af terrassen er overdækket.
Grunden er på hele 1262 m2 med rig plads til udendørs aktiviteter. Sommerhuset ligger cirka 700 meter fra den smukke brede strand med klitter og lækkert badevand.
Bemærk, at der er mulighed for ekstra opredning til 2 børn, da der også findes dobbelt sovesofa og 2 madrasser i huset. Vildmarkskaret og den udvendige vandhane kan benyttes i tidsrummet fra medio marts til 1. uge i november.