Kun 100 meter fra en af Danmarks bedste og mest børnevenlige badestrande og i gåafstand fra Blåvand centrum finder I dette flotte arkitekttegnede sommerhus. Huset er renoveret i 2024 med bl.a. nyt bryggers og 4 soveværelser.
Huset ligger i et meget attraktivt område på en fantastisk naturgrund for enden af en blind vej - tæt på Blåvand fyr. Til huset hører et stort og til dels afskærmet terrasseareal med havemøbler – her kan I sidde og nyde udsigten over det skønne område.
Det flotte og moderne køkken er kombineret med spise-/opholdsstuen og bl.a. udstyret med opvaskemaskine, mikrobølgeovn, varmluftovn og komfur med keramiske kogeplader. I et nærliggende rum er der fryser med en kapacitet på 80 liter. I den rummelige og smagfuldt møblerede opholdsstue, hvorfra der er direkte adgang til terrassen, finder I brændeovn, TV og radio med CD-afspiller. Lækker spa-afdeling med 2-pers. spa og gulvvarme. Der findes 2 skønne badeværelser, begge med gulvvarme og bruseniche. Fra det ene badeværelse er der desuden adgang til husets sauna. Sovepladserne fordeler sig på 4 gode og lyse værelser, alle med dobbeltseng. Desuden findes en hyggelig hems hvor børn/teenager kan hygge.
Af yderligere udstyr kan gratis, trådløs internetforbindelse (computer skal medbringes), vaskemaskine og tørretumbler nævnes. Et førsteklasses sommerhus!