Hyggeligt sommerhus i træ, bygget i 1982 og renoveret i 2006, beliggende på en naturgrund i rolige omgivelser tæt på fjorden. Til huset hører såvel åbent som overdækket terrasseareal med havemøbler samt en bådplads 100 m fra huset. På grunden er der sandkasse og gynge til de små feriegæster. Indvendig er der et åbent køkken i forbindelse med stuen. Køkkenet er bl.a. udstyret med varmluftovn og komfur med keramiske kogeplader. Stor opholdsstue med spiseplads, udgang til sydvendt terrasse, brændeovn og TV. Sovepladserne fordeler sig på 1 soveværelse med dobbeltseng samt 2 værelser med køjeseng. Endvidere flot anneks med 2 sovepladser. Pænt badeværelse med bruseniche. Petanque til rådighed. Der er dels trægulve, dels vinylgulv i huset. Det hyggelige sommerhus ligger tæt på en mindre legeplads og tæt på bådpladserne i området med et stort fælles areal, endvidere er der kort afstand til den hyggelige handelsby Struer.