Dette dejlige og velholdte sommerhus er fantastisk beliggende på en stor naturgrund i fuldstændig ugenerte omgivelser. Her er der et rigt dyreliv og dele af den store grund er indhegnet, hvorfor det er oplagt at tage hunden med på ferie. Grunden indbyder samtidig til boldspil og leg med masser af plads for børn at boltre sig på.
Hvis man ønsker at holde en uforstyrret ferie i rolige og naturskønne omgivelser, er dette hus det helt rigtige valg, da hele grunden er omkranset af høje træer. Indenfor ca. 900 meter ligger havet med den fine sandstrand.
Sommerhuset er rigtig godt indrettet og passer godt til f.eks. en familie med 2-3 børn, og hvor der samtidig er mulighed for at f.eks. bedsteforældre kan overnatte i det fine anneks.
Området omkring Lyngså er naturskønt og indbyder til lange gåture. Indenfor ca. 10 kilometer ligger Sæby, som specielt i sommerhalvåret er en skøn ferieby med masser af liv og feriestemning. Her findes mange restauranter, caféer, ishuse m.m. samt et fantastisk havnemiljø.