Her bor I med Danmarks fineste sandstrand lige uden for døren. Denne lyst og pænt indrettede ferielejlighed ligger i stueetagen, i et feriecenter med 65 individuelle lejligheder og med mulighed for at slappe af i et historisk område. Fra lejlighedens overdækkede terrasse har I kig mod det flotte klitområde, som ligger mod sydvest. Der hører en række fællesfaciliteter til feriecentret som bl.a. møntvaskeri, dart, airhockey, børnetegneplads, bibliotek og udendørs bordtennis desuden er der mulighed for at nyde en kop kaffe i en af hyggekrogene i den store forhal. Feriecentret er nabo til en af Danmarks ældste golfbaner ”Fanø Golf Links”, der også tilbyder minigolf og udendørs tennisbaner. Nyd tilværelsen og lad tiden stå stille mens I spadserer midt i det gamle Fanø Bad hvor historiens vingesus stadig flagrer mellem de overlevede statelige sommerpalæer.