Dette pæne sommerhus i træ, bygget i 1978 og senest renoveret i 2011 med nyt badeværelse, ligger på en kuperet naturgrund med lyng i det dejlige område Bolilmark. Til huset hører stor og ny (2009), til dels overdækket terrasse med havemøbler. Nyt badeværelse med bruseniche. Det pæne, nye køkken (2009) er kombineret med opholdsstuen og bl.a. udstyret med mikrobølgeovn. Opholdsstuen med det store vinduesparti hvorfra der er udsigt over det pæne lyngklædte landskab indeholder brændeovn samt TV med parabol (digital). Husets sovepladser fordeler sig på 3 soveværelser; 1 med dobbeltseng, 1 med 2 enkeltsenge og 1 med køjeseng. Børnene er der også tænkt på idet der forefindes barneseng, høj barnestol, sandkasse og gynge.