Sommerhus beliggende i det naturskønne og familievenlige område ved Hovborg. Funktionelt indrettet med et veludstyret køkken med bl.a. en 80 l. fryser, 2 soverum og lys stue, hvor I har lysindfald fra terrassen. Her kan I også nyde varmen fra brændeovnen. På den ugenerte terrasse er der mulighed for at nyde solen, og til de mindste er der tæt på huset en naturlegeplads. Huset er et ideelt udgangspunkt for de mange udflugtsmuligheder området byder på f.eks. Legoland og Givskud Zoo, som ligger få kilometer fra huset. Blot en times kørsel fra huset ligger en af landets flotteste sandstrande, som indbyder til lange gåture eller en forfriskende svømmetur i det klare vand. Der er endvidere flere Put and Take fiskesøer, pay and play golfbaner, hesteridning, kanoudlejning og mange andre naturaktiviteter.