sommerhusportalen logo
Ferienhaus Dänemark   Danmark

Cykelferie - en aktiv ferie for hele familien

cykelferie i Danmark

De aktive ferier bliver stadigt mere populære, danskerne vil gerne have oplevelser sammen og gerne omkring aktiviteter. En af de ferieformer, som stadig flere vælger, er cykelferien. Udover masser at få masser af oplevelser sammen, når i sammen udforsker landskabet med vinden i ansigtet, får i også masser af motion når i sidder i cykelsadlen og træder i pedalerne!

Danmark er det perfekte cykelland

Danmark er en cykelnation og der er et væld af smukke cykelruter her til lands. Derudover indbyder det flade landskab også til cykelture. I Danmark er det højeste ”bjerg” der kan forceres nemlig det 171 meter høje Møllebjerg, der ligger ved Skanderborg. Der findes samtidig masser af steder at overnatte det gælder uanset, om du vil campere eller overnatte i det fri i shelters. Vil du gerne have lidt mere komfort, er Danmark også et land, der byder på masser af vandrehjem og bed and breakfast steder.

Tag på cykelferie på Bornholm

Danmark er også et Ø-rige og de danske øer byder på masser af fantastiske ferieoplevelser, som også kan nydes fra cyklen. En af de øer der egner sig perfekt til cykelferie er Bornholm. Bornholm har et utroligt varieret landskab og der findes masser af smukke cykelruter på solskinsøen i Østersøen. De børnevenlige cykelruter betyder også, at der plads til de mindste cyklister så hele familien kan komme på cykelferie. En stor fordel ved at tage på cykelferie på Bornholm er samtidig, at turen hele øen rundt kun er ca. 110 km lang og der er masser at se og opleve på hele øen. Derved behøver du ikke kun, at slide i sadlen og få vabler på bagdelen. Ruten kan nemt tilrettelægges så der også er masser af tid til andre oplevelser, end dem i får på cyklen.

Rundkirke på bornholm

En cykelferie på Bornholm byder på et væld af oplevelser

Bornholm du er den dejligste ferieø lyder omkvædet i den kendte sang om solskinsøen - og Bornholm er da også lidt af en perle i Danmark. Foruden de storslåede naturoplevelserne byder Bornholm nemlig også på masser af seværdigheder og attraktioner. Oplev blandt andet Hammershus slotsruin, lad jer overvælde af den storslåede natur i ekkodalen, oplev de helt unikke historiske rundkirker, der kun findes på Bornholm, hyg jer i forlystelsesparken Brændergårdshaven og tag en afstikker til lille historiske klippeø Christiansø, det østligste punkt i Danmark. Når i er færdig med dagens oplevelser og cykelture kan i slappe af i solen, med Bornholms kendte ”krøllebølle is”.