Højt hævet over det idylliske Gudhjem ligger dette fine sommerhus med udsigt over byen og til Christians Ø i det fjerne. Huset er beliggende på en 2.000 m2 stor klippegrund, tæt på Gudhjem by og havnen samt 5 min gang til nærmeste dagligvarebutik.
Huset egner sig ideelt til den lille familie eller to par, som ønsker at tilbringe ferien i et af Bornholms allerbedste områder. Her finder I fantastiske klippemassiver, udsigtspunkter og masser af liv i byen med restauranter, havn og specialbutikker. Huset ligger i den attraktive Mølleparken, hvor der rundt om den parklignende have, findes andre sommerhuse og ferielejligheder på en let kuperet grund.
Huset har et boligareal på 58 m2 og tilbyder den skønneste panoramaudsigt over Gudhjem by og Østersøen. Endvidere har huset gennemgået en række opgraderinger siden det blev bygget i 1997 - senest en ny terrasse, som ligger i flere niveauer. Her kan man nyde morgensolen på terrassen med udsigt samt eftermiddagssolen på bagsiden i ro og læ for vinden. Nye loungemøbler er opsat i 2024.
Selve huset tilbyder to store soveværelser med god skabsplads samt fire enkeltsenge, der kan sættes sammen ved behov. Køkkenet er udstyret med et nyt energivenligt køle- og fryseskab på 30 liter samt komfur med varmluftsovn, fire kogeplader, mikroovn samt opvaskemaskine.
Stuen fremtræder indbydende og lys med store vinduespartier samt en foldedør, der kan åbnes på de varme sommerdage. Huset opvarmes med varmepumpe eller brændeovn. Der findes desuden TV og stereoanlæg (stor TV-pakke med danske, svenske og tyske kanaler) supporteret af højhastighedsinternet via fiberforbindelse.
Badeværelset blev opgraderet tilbage i 2016 og tilbyder en bruseniche, gulvvarme, vaskemaskine samt en dejlig sauna med havkik.
Det er ikke tilladt at medbringe husdyr.